Operatur til Dresden 2015

Så er der nyt om operaturen til Dresden 1.-4. maj 2015

PRIS
4195 kr. pr. person i dobbeltværelse
4850 kr. pr. person i enkeltværelse.

PRISEN DÆKKER
Togbillet Aarhus-Dresden tur/retur
Overnatning tre nætter på centralt hotel i Dresden inklusiv morgenmad
2 operaforestillinger i Semper Operaen: Jægerbruden af Weber og Den flyvende hollænder af Wagner

TILMELDING
Send en mail til info@parsifalsvenner.dk med dine kontaktoplysninger

Depositum kr. 1300 indbetales senest den 1.11.14 på foreningens konto
Restbeløbet indbetales senest den 15.01.15. på foreningens konto

Foreningens Konto nr.: 9326 0005589851

Dette indlæg er gemt i Parsifals Venner, Rejser. Hent permalink.

En kommentar til Operatur til Dresden 2015

  1. Hanne Ammitzbøll skriver:

    Parsifals Venner i Semper-operaen.
    Vi var næsten med til jubilæet. Den 1. maj blev 30-årsjubilæet for genåbningen af Semper-operaen i 1985 fejret med open-air-forestilling på Theaterplatz foran jubilaren. Om aftenen opførtes Jægerbruden indenfor med Chr. Thielemann som dirigent. Vi mødte forventningsfulde op den 2. maj til “Den flyvende Hollænder ” med Constantin Trinks som dirigent. Tæppet skiltes på midten og ud trådte en repræsentant for ledelsen med den triste besked, at sopranen Marjorie Owens, der skulle synge Sentas parti , var blevet syg -men- det var lykkedes at erstatte hende med Ricarda Merbeth, der har sunget Senta i Bayreuth! Og hvilken Senta! I denne opsætning stor Senta-figuren i centrum: Mellem ouverturen og 1. akt blev der indskudt en scene uden musikledsagelse, der viste et begravelsesoptog på den norske klippekyst. To rødhårede Senta’er er med i følget, en ca 10-årig og en ungpige-Senta. Men den ældste er af en eller grund ikke med i fællesskabet. Hvem er den døde?, måske moderen? Lige fra begyndelsen af operaen fremhæves det, at Senta er uden for bygdefællesskabet, hun har jo også den sære forstilling om, at der en dag vil dukke en mystisk sømand op, som hun synger om i sin ballade. I operaen er spindestuen fremstillet som en fødestue. Mens de andre kvinder opfylder deres pligt og bringer et barn til verden, avlet sidste gang, sømændene var i land, fastholder Senta sin længsel, sin tro på, at Hollænderen dukker op, at det er ham, hendes skæbne skal knyttes til. Da han kommer, viser hans ansigt sig i sprækken mellem gardinerne på den væg, hun kigger hen på, mens hun synger sin sang: det er gys og fryd! Og vi hører den meget smukke duet, mens de nærmer sig hinanden. Slutningen viser en meget lang kamp – den klassiske trekant- Erik kæmper for at fastholde Sentas hånd-bogstavelig talt, Hollænderen forsvinder efterfulgt af den lille Senta, mens den voksne Senta gør sig fri- og til sidst står med kufferten i hånden , frigjort fra fantasien om Hollænderen og fangenskabet i bygden med Erik og kvindens traditionelle lod, fri til at gå sin egen vej. Ricarda Marbeth var helt suveræn i denne rolle, fuld af kraft og lidenskab med en fantastisk stemme. Eriks sang var også kraftfuld, han, et mobbeoffer for sømændene, måtte lade sin drøm fare. Senta blev ikke hans. Hollænderen blev næppe forløst denne gang, men det blev Senta og dermed hele forestillingen. Hanne A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *