Oplevelser i Dresden

Læs Kirsten Møller Christensens beretning om operaturen til Dresden:

Som optakt til turen, mødtes vi hos Henny d. 22. april. Erik og Tove deltog kort i begyndelsen – Erik for at overrække os en flaske ”medicin” til togturen, og Tove for at dele vores billetter ud. Efter ost og rødvin gav Thomas Damm en rigtig god indføring i de to operaer, vi skulle ned at overvære, og vi hørte også brudstykker fra begge operaer. Nu blev det Hannes tur til at fortælle om Dresdens lyksaligheder, og da aftenen var gået, følte vi os parate til turen og kunne bare glæde os til den!

Vi mødtes som sædvanligt under uret på Aarhus Banegård kl. 07.30 – en gruppe forventningsfulde operaelskere mødtes for at begive sig ud på den lange rejse til Dresden.

Det var 1. maj – 30 års jubilæet for genopbygningen af Semperoperaen, der blev ødelagt ved de allieredes bombardement i Dresden natten mellem den 13. og 14. februar 1945, præcis for 70 år siden. I 1985 blev åbningen af den nu genopbyggede Semperopera fejret med Carl Maria von Webers opera ”Der Freischütz” (Jægerbruden). Nu fejres 30-års jubilæet – igen med Jægerbruden, premiere den 1. maj – vi måtte vente til den 3. maj.

Vores tog ankom til Dresden kl. 17.38 – næsten præcis, dog for sent til, at vi kunne deltage i den store fest på Theaterplatz foran Semperoperaen den 1. maj. Ved ankomsten til hotellet var alt klar til vores modtagelse. Hanne Ammitzbøll fik udleveret liste med vores navne og værelsesnøglerne – super hurtigt og effektivt. En time efter mødtes vi for at spise i en af hotellets restauranter.

Lørdag d. 2. maj mødtes vi kl. 10:

Vi begav os op ad gågaden Pragnerstrasse, der lå lige uden for hotellet. Før bombardementet Dresdens elegante hovedstrøg, nu en temmelig bred ”oplevelseszone” med springvand, moderne byggeri, absolut ikke i den oprindelige stil.

Rundturen i det historiske Dresden bragte os til Altmarkt, hvor Hanne kort fortalte om pladsens rolle i forbindelse med bombardementet af Dresden i slutningen af 2. verdenskrig. Frauenkirche, Theaterplatz, Semperoper og Hofkirche, hvor vi hørte det berømte Silbermann-orgel spille. Orglet var bragt i sikkerhed under krigen.

Vores frokost skulle indtages på Die Brühlsche Terrasse med udsigt over Elben. Jeg gik desværre glip af frokosten, var blevet væk fra selskabet og var af den opfattelse, at det var navnet på restauranten – ak ja, mit tyske, godt der var tyskkyndige med!

Zwinger var programsat til efter frokosten. Foruden det smukke barokke haveanlæg og overdådige pavilloner rummer det nogle meget seværdige samlinger: Anbefalingerne lød på Galerie Alte Meister med bl a . Rafaels berømte Sixtinske Madonna,Canalettos malerier af det gamle Dresden, samt August den Stærkes enestående porcelænssamling med kinesisk og japansk porcelæn, samt Dresdens rigdomskilde: Meisener porcelænet.

Lørdag aften den første “obligatoriske” opera:

Den flyvende Hollænder med Constantin Trinks som dirigent. Scenen var en gold norsk klippe med en slags landsbymiljø i glimt samt en fødeseng. Hvor mange børn der blev født af ”sypigerne”, opgav jeg at tælle. Fiskerne var i gult oilskinstøj, kvinderne i lyserøde trøjer og med hår som Marilyn Monroe!

Vi så Senta som barn og ung spillet af to fantastiske personer. Især Sentas parti blev sunget fantastisk flot. Operaen ender med, at hun tager kufferten og forlader landsbyen – følger altså ikke Hollænderen (så han må sejle sin egen sø – vi har så mulighed for at se ham igen!). Senta forlader det vante, som Nora forlod sit dukkehjem. Musikken – absolut vidunderlig!

Søndag d. 3. maj igen kl. 10:

Vi fortsatte rundgangen i Dresden. Pragnerstrasse, Schloss-strasse. Residenzschloss (udvendigt) med Georgentor og Fürstenzug, lavet af kakler af Meissenerporcelæn.

Via Augustbrücke et lille smut over på den anden bred af Elben for at hilse på Den gyldne Rytter på Neustadtermarkt og for at se det barokke Dresden fra vandsiden – og vi fandt tillige hofnarren, i en vidunderlige lille park, hvor vi kunne få os et glas frisk æblesaft.

Efter frokost valgfrit efter to anbefalinger:

Grünes Gewölpe på slottet: De saksiske fyrsters overdådige samling af kunstskatte, skulle være Europas ældste, største og rigeste skatkammer. Albertinum med Galerie Neue Meister med malerier fra romantikken og op til i dag. Nævnes kan Casper David Friedrich, de tyske ekspressionister og Baselitz, der jo vender billederne på hovedet.

Søndag aften:

Jægerbruden, dirigent Christian Thielemann. Godt Thomas Damm havde gennemgået operaen for os hos Henny d. 22. april. Der var meget talesprog frem for sang i operaen. Det besværliggjorde forståelsen for mig/os, der ikke er så tysk kyndige. Desuden kunne jeg forstå på de tyskkyndige, at det var en noget svær dialekt, der blev talt på.

Masser af grønne jægere, ditto kor og børnekor. Ulvehulen – temmelig uhyggelig, eremitten var nok den mest overaskende person.

De tyske tilskuere var begejstrede. Vi Parsifals venner – tja, der var delte meninger – vi var vist en del, der lukkede øjnene og lyttede til den meget smukke musik. Aftenen sluttede med fællesspisning på Italienisches Dörfchen på Theaterplatz. En historisk bygning til bespisning af de italienske byggearbejdere fra opførelsen af den katolske Hofkirche.

Turen hjem – fjorten timer med tre skift ventede, de første fire timer i tjekkisk tog med kupéer som i gamle dage. Der var stegende hedt, og ingen vinduer kunne åbnes, og det var ikke muligt at købe hverken vådt eller tørt – så på bedste sociale vis delte de der havde købt mad på banegården med os andre. TAK for det!

TAK til Hanne Ammitzbøll – velforberedt, kompetent og super rejseleder.

TAK til Parsifals Venners bestyrelse for Dr. Nielsen, tilrettelæggelse af turen, biletter m.m. så turen blev en overkommelig togrejse og fantastisk oplevelse.

Dette indlæg er gemt i Parsifals Venner, Rejser. Hent permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *