Brug af RSS

Såkaldte ”feeds” eller ”RSS-feeds” gør det muligt for dig at følge med på internetsider, hvis indhold opdateres ofte. Ved at abonnere på et feed gennem en ”læser” (”RSS-reader”) modtager du automatisk besked, når der er føjet nyt indhold til siden. Du behøver altså ikke selv at klikke ind på siden igen og igen for at se, om der er noget nyt – det holder din læser øje med.

Nogle internet-browsere (f.eks. Internet Explorer 7 og nyere, Safari og Firefox) har indbyggede funktioner, der tillader dig at abonnere på feeds. Har du en Mac, kan du abonnere via dit Mail-program. Google tilbyder også en læser, så hvis du i forvejen har en konto hos dem (Gmail), er det måske den nemmeste måde at komme igang på.

Feedet for www.parsifalsvenner.dk er:

feed://www.parsifalsvenner.dk/feed/

Du kan også finde det ved at klikke på RSS-symbolet. På de fleste browsere befinder det sig i nærheden af det vindue, hvor hjemmesidens adresse står — altå i toppen af siden. Du kan også klikke på ”RSS af indlæg”, som du finder i højre side under ”Teknik”.

Bruger du en læser som f.eks. Google Reader, klikker du på dennes ”Tilføj et abonnement” og indsætter hjemmesidens feed. Når du derefter klikker på ”Tilføj” vil læseren give dig en oversigt over de seneste indlæg. Du kan læse indlæggene direkte i læseren eller klikke dig videre til hjemmesiden.

Bruger du browserens indbyggede læser-funktion kan den præcise fremgangsmåde variere fra program til program, men grundlæggende skal du klikke på RSS-symbolet og dernæst vælge ”Tilføj abonnement”, ”Abonnér” eller lignende. Oversigten over de seneste indlæg vil nu figurere under ”bogmærker” eller ”favoritter” – igen afhængigt af, hvilken browser, du bruger.

Der er lukket for kommentarer.