Wagner

Richard Wagner

Richard Wagner

Richard Wagner (1813-1883) var en tysk komponist, dirigent, teaterdirektør og skribent. Han er primært kendt for sine operaer eller “musikdramaer”, som man senere har kaldt dem (Wagner foretrak selv det lidt snørklede “ord-tone-digtninge”). Hans værker, især fra den sene periode, er kendetegnet ved brugen af ”ledemotiver”, d.v.s musikalske temaer der er associeret med bestemte personer, steder eller begivenheder i operaen.

Wagner mente, at ville man fortolke en handling igennem musikken, måtte man hæfte bestemte ledemotiver på de enkelte personer, så man kunne opnå en form for genkendelse, når man hørte dette ledemotiv. Det kunne så spilles hurtigere eller langsommere eller med variationer, alt efter følelserne man ønskede at vække hos de tilhørende, men ledemotivet ville altid være genkendeligt. Musikken skulle ikke længere bare være smuk og imponerende; den skulle inddrages i det dramatiske forløb og understrege operaens stemning, handlingsgang og de dramatiske figurers følelser.

I Wagners nye, musikalske drama skulle alle musikalske og dramatiske elementer udgøre et hele. I modsætning til andre operakomponister, skrev Wagner sine egne libretti, som han omtalte som “digte”. De fleste af dramaerne baserede han på nordeuropæisk mytologi og legender. Wagner gav orkestret en rolle på lige fod med sangerne med en selvstændigt kommenterende rolle og ikke blot understøttende sangen.

Wagners værker kan opdeles i tre tidsperioder.

Wagners tidlige periode begyndte, da han i 1832 (19 år gammel) gjorde sit første forsøg på at skrive en opera, ”Die Hochzeit”, som han dog opgav. Derefter skrev han tre operaer, ”Die Feen”, “Das Liebesverbot” og ”Rienzi” i velkendt, romantisk stil. Wagner sagde senere, at han ikke betragtede disse tidlige operaer som en egentlig del af hans værk.

Wagners mellemperiode er af væsentligt højere kvalitet. Han udviklede sine evner som dramatiker og komponist. Perioden begyndte med ”Den flyvende hollænder”, efterfulgt af ”Tannhaüser” og ”Lohengrin”.

I sin sene periode sprænger Wagner virkeligt grænserne for den etablerede operakunst. I 1854, mens han arbejdede på “Nibelungens Ring”, lærte han Schopenhauers filosofi at kende (han kaldte det senere for den vigtigste begivenhed i sit liv) og her efter fulgte ”Tristan og Isolde”. Den næste opera i denne periode er ”Mestersangerne i Nürnberg”, hans anden komiske opera (den første var ”Das Liebesverbot). I 1876 blev hans eget operahus i Bayreuth indviet med ”Nibelungens Ring” som er en tetralogi (fire operaer): ”Rhinguldet”, ”Valkyrien”, ”Siegfried” og “Ragnarok”. Wagners sidste opera, “Parsifal”, er et dybsindigt værk baseret på legenden om den hellige gral.

Der er lukket for kommentarer.